Orientering Anterior Tandretning

Orientering Anterior Tandretning 2017-10-11T16:26:44+00:00

Der modtages patienter for henvisning af anterior tandretning.

Udgangspunktet for anterior tandretning er udelukkende kosmetik/æstetik og patienterne må ikke have funktionelle problemer med relation til kæbeled, okklusion og tyggefunktion. Patienter, der gennemgår et tandretningsforløb skal desuden være parodontalt sunde samt fri for behandlingskrævende caries.

Der benyttes fast eller aftageligt apparatur, herunder LiteWire™, Invisalign™ og ClearStep™.

Alle behandlingsforløb indledes med OPG, evt. suppleret med enorale røntgenoptagelser, samt digitale
aftryk til ortodontiske studiemodeller.

Behandlingsforløbet er typisk 6 måneder for fast apparatur (LiteWire) og 8-12 måneder for Invisalign.

Patienter bliver typisk set med 2-4 ugers mellerum.

Der bliver taget kliniske fotos undervejs i behandlingen, og patienten bliver rutinemæssigt genindkaldt til kontrol med OPG 6 måneder efter seponering af apparatur.

Alle behandlingsforløb afsluttes med fast og/eller aftagelig retention, som er en livslang nødvendighed
efter tandretning.

Vejledende prisliste:
Vejledende prisliste
Konsultation 495 kr.
OPG 945 kr.
LiteWire™ 1 kæbe 15.000 – 18.000 kr.
LiteWire™ 2 kæber 25.000 – 30.000 kr.
Invisalign™ 25.000 – 50.000 kr.
ClearStep™ 2.500 – 15.000 kr.
Retention 1.500 – 3.000 kr.