Orientering røntgen

Orientering røntgen 2018-08-06T15:16:22+00:00

Orientering

– til henvisende tandlæger
vedr. panoramaoptagelser og cone-beam-skanning

Generelt

Optagelserne inkl. eventuel beskrivelse og billedsnit fremsendes som hovedregel gennem EDI-portalen. Alternativt kan der tilsendes en krypteret usb-nøgle med posten.

Det fremsendte data-volumen indeholder bearbejdede data, som skønnes relevante for den kliniske problemstilling. Klinikken kan altid kontaktes for spørgsmål og uddybende oplysninger. Hvis det ønskes, kan de fulde volumetriske data (dicom –filer) fremsendes til selvstændig bearbejdning.

Panoramaoptagelser kan leveres med og uden beskrivelse. I henhold til Sundhedsstyrelsens bestemmelser skal cone-beam-skanninger altid ledsages af beskrivelse.

Panoramaoptagelse

Panoramaoptagelsen er en oversigtsoptagelse, som gengiver tandsæt og kæber (inkl. kæbeled) i to dimensioner.

Pris: 945 kr. (inkl. beskrivelse og mål, indikatorpile mv.)

Cone-beam-skanning

Cone-beam-skanningen er en specialoptagelse, som giver mulighed for tredimensional vurdering af udvalgte regioner.

60 x 60 mm felt

Skanningen egner sig typisk til forundersøgelse mhp. enkelttandsimplantater eller detaljerede oplysninger om impakterede tredjemolarer.

Pris: 1600 kr. (inkl. beskrivelse, mål, evt. simuleret implantatindsættelse, evt. indtegning af nerve mv.)

75 x 100 mm felt

Skanningen egner sig typisk til fremstilling af et større kæbeudsnit mhp. planlægning af implantatbehandling, fx frontregion (reg. 3+ → +3) eller sidesegment (reg. +3 → +8).

Pris: 1900 kr. (inkl. beskrivelse, mål, evt. simuleret implantatindsættelse, evt. indtegning af nerve mv.).

75 x 145 mm felt

Skanningen egner sig typisk til bilateral fremstilling af både over- og underkæbe mhp. planlægning af implantatbehandling eller til bilateral fremstilling af tredjemolarer.

Pris: 2200 kr. (inkl. beskrivelse, mål, evt. simuleret implantatindsættelse, evt. indtegning af nerve mv.).

Kæbeled

Skanningen fremstiller kæbeledskomponenterne bilateralt i tre dimensioner.

Pris: 2.000 kr. (inkl. beskrivelse).

Indikation for røntgenundersøgelse med anvendelse af CBCT (Scanora 3.0.1 (Fa. Soredex))

(Jf. Sundhedsstyrelsens krav vedr. modtagelse af henvisning til dental CT-skanning af 11. februar 2009)
 

Det gælder generelt, at indikationerne omfatter tilfælde, hvor dentale, panoramaradiografiske eller tomografiske optagelser giver utilstrækkelig information, eller hvor CBCT indebærer et forbedret grundlag for diagnostik, prognosevurdering og evt. behandling.

Implantatbehandling

1. Fremstilling af tandløse regioner, hvor det påtænkes at erstatte tabte tænder med implantater, hvis de anatomiske forhold tillader det, mhp. oplysninger om højde, bredde og hældning af proc. alveolaris.

2. Fremstilling af detaljer vedr. sinus maxillaris´ udstrækning og tilstand ved overvejelser om ossøs augmentation.

3. Kontrol efter ossøs augmentation.

Ved afvejning af en øget strålebelastning over for diagnostiske fordele kan flg. supplerende information ved CBCT sammenlignet med dels panoramaradiografisk fremstilling, dels konventionel tomografi nævnes:
  • Reduceret risiko for komplikationer, som fx knogleperforationer, som i værste fald kan medføre livstruende blødninger i mundbunden, og nervelæsioner, som i værste fald kan medføre langvarig og evt. permanent par- og anæstesi.
  • Mulighed for optimering af behandlingsresultater,
  • Gennem behandling med maksimal implantatlængde uden “sikkerhedsmargin”, som følge af forbedret fremstilling og absolut målfasthed ved CBCT.
  • Ved sikker information om indheling og udstrækning af ossøse opbygninger i sinus maxillaris.
Tandtraumer

Fremstilling af disloceringer, luksationer og impaktationer, relation til nabotænder, rodfrakturer mv. efter traumet.

Tandanomalier
  • Fremstilling af overtallige tænders relation til normale tænder mht. risiko for komplikationer (resorptioner).
  • Fremstilling af sammensmeltninger, komplicerede rodforhold (sammenvoksninger, atypiske rodafbøjninger, hypercementoser mv.), ankyloser mv.
Malpositioner
  • Fremstilling af ektopisk lokaliserede tænder og tandanlæg.
  • Fremstilling af relationer mellem retinerede tænder og tilgrænsende anatomiske strukturer som fx canalis mandibulae og sinus maxillaris.
  • Fremstilling af relationer mellem retinerede tænder og nabotænder mhp. afdækning af eventueller resorptionsskader.
  • Fremstilling af relationer mellem frembrudte og frembrydende tænder, hvor der foreligger påviselige resorptionsskader eller mistanke om resorptionsskader.
  • Fremstilling af relationer mellem frembrudte og/eller frembrydende tænder, hvor der foreligger mistanke om komplicerede frembrud og risiko for impaktion.
Fremmedlegemer

Fremstilling af fremmedlegemer, som pga. art, størrelse eller lokalisation kræver fjernelse, fx

  • Fragmenter i forbindelse med større fysiske traumer, frakturerede kanyler mv.
  • Rodfyldningsoverskud i tæt relation til n. alveolaris inf. eller sinus maxillaris.
  • Større sekvestre.
Dislokationer

Fremstilling af dislocerede tænder/rødder til fx canalis mandibulae, regio sublingualis, spatium parapharyngeum, sinus maxillaris mv.

Udviklingsdefekter og – forstyrrelser
  • Medfødte spaltedannelser i kæberne mhp. fremstilling af stillingsforandringer og frembrudsmuligheder vedr. tænder i regionen.
  • Sene udviklingsdefekter, fx statiske knoglekaviteter i underkæben, mhp. differentialdiagnostik.
  • Udviklingsforstyrrelser indebærende komplicerede og omfattende dentitionsforandringer (fx cherubisme, kleidokraniel dysostose).
Større patologiske processor

Fremstilling af større patologiske processor, fx cyster, tumorer, osteomyelitis, metastaser mv. mhp. differentialdiagnostik, afgrænsning samt planlægning af kirurgisk procedure.

Sinus maxillaris

Fremstilling af ændringer (fx perforationer), fremmedlegemer (fx dislocerede rødder), infektioner med udfyldning (fx sinuitis, aspergillose mv.).

Kæbeled

Fremstilling af kæbeled ved symptomer på ossøse destruktioner eller remodelleringer af ledkomponenterne.

Constrictio maxillarum

Almen diagnostik ved symptomer fra tænder og kæber, hvor intraoral radiografi er udelukket, og hvor panoramaradiografi er utilstrækkelig.

Komplikationer

Diagnostik af eventuelle uventede og specifikke komplikationer, fx nerveskader efter implantatbehandling, knogleperforationer, parietale rodperforationer mv.

Udelukkelse

Udelukkelse af dentale og maksillofaciale patologiske tilstande i tilfælde af uspecifikke symptomer lokaliseret til kæber og ansigt.

Litteratur

Thomas SL. Application of cone-beam CT in the office setting. Dent Clin N Am 2008; 52: 753-9.

Macleod I, Heath N. Cone-beam computed tomography (CBCT) in dental practice. Dent Update 2008; 35: 590-8.

Petersson A, Gröndahl G, Suomalainen A. Computed tomography in oral and maxillofacial radiology. Tandlægebladet 2009; 113: 106-16.

Retningslinjer for henvisning af patienter til røntgenundersøgelse med oplysning om stråledoser.

(jf. Sundhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 663 om større dentalanlæg (§§ 18, 37, 38, 39))

Panoramaoptagelser samt cone-beam-skanning (CBCT)

Henvisning:

Henvisning af patienter skal ske i form af en skriftlig henvisning, der skal indeholde flg. punkter:

1. Patientens navn og CPR-nr
2. Motivering for røntgenundersøgelsen
  • Redegørelse for den problemstilling, som ønskes belyst ved røntgenundersøgelsen (§ 37)
  • Kliniske oplysninger, der danner baggrund for henvisningen (§ 39, stk 1)

Hvis røntgenundersøgelsens formål er

  • Forundersøgelse mhp. behandlingsplanlægning,
  • Undersøgelse for nomalitet, eller 3) kontrol, anføres dette.
3. Det forventede/ønskede omfang af røntgenundersøgelsen:
  • Panoramaundersøgelse
  • Cone-beam-scanning : Region(er)
4. Oplysning om tidligere relevante ekstraorale røntgenundersøgelser af kæber og kranium (§ 38)
5. Den henvisende tandlæge/klinik/institution

Ved henvisning fra private tandklinikker anføres tandlægens navn, adresser, telefonnummer og mailadresse (§ 39, stk. 2)

Ved henvisning fra andre institutioner (fx Center for Torturofre, Retsmedicinsk Institut mfl.) anføres institutionens navn, adresse og telefonnummer.

6. Dato for henvisningen
7. Underskrift

Hvis henvisningen er udfyldt i hånden, anføres personlig underskrift med tandlægens for- og efternavn (læsbar!) , eller bemyndiget person med angivelse af stilling

Hvis henvisningen er udfyldt på maskine eller computer, anføres fulde navn og stilling.

Oplysning om stråledoser (§ 18):

Den dosisangivelse, som bedst udtrykker risikoen ved en røntgenundersøgelse, er den effektive dosis, som måles i enheden Sv. I denne dosis er indregnet, den relative risiko ved bestråling af de enkelte væv og organer, som rammes af stråling ved optagelsen.

Til sammenligning med de efterfølgende anførte stråledoser andrager den gennemsnitlige stråledosis til en dansker stammende fra såvel den naturlige baggrundsstråling som den menneskeskabte stråling ca. 3,5 mSv per år.

De anførte effektive stråledoser tager udgangspunkt i ICRP´s dosiskalkulationer fra 1990, korrigeret i henhold til ICRP´s revision fra 2008 af vævsvægtningsfaktorerne, som groft set betød en fordobling af tidligere beregnede doser.

Samtidig har digital teknik medført en dosisreduktion i størrelsesordenen 50%.

Panoramaoptagelser

Den gennemsnitlige effektive dosis ved en panoramaoptagelse med et strålefelt sv.t. til det gængse filmformat til panoramaoptagelser på 15 x 30 cm med filmteknik blev i en større dansk undersøgelse i 2001 målt til ca 20 µSv (Skov 2001).

Den effektive dosis ved en panoramaoptagelse med filmteknik androg således ca. 0,6% af den samlede gennemsnitlige årsdosis.

Cone-beam-scanning (CBCT)

Den effektive dosis ved CBCT-scanninger af kæbeskelettet andrager ud fra gennemgang af litteraturen en effektiv dosis i størrelsesordnen 70 µSv. Den effektive dosis ved en scanning CBCT-scanning af begge kæber inkl. kæbeled andrager således ca. 2% af den samlede gennemsnitlige årsdosis.

Grundlag for beregning af doser

I 2008 udsendte ICRP reviderede vævsvægtningsfaktorer for beregning af effektive doser. Disse faktorer betød groft set en fordobling af doserne i forhold til ICRP´s faktorer fra 1990 ved såvel dentale som dentomaksillofaciale røntgenundersøgelser. Samtidig har anvendelsen af digital teknik medført en sænkning af doserne, der skønsmæssigt er sat til 50%.

De i 1990 anførte effektive doser for røntgenundersøgelser med større dentalrøntgenanlæg og anvendelse af konventionel filmteknik må derfor øges med ca 100%, og ved anvendelse af digital teknik med 50%.
De gennemsnitlige doser i 1990 og 2008 med hhv. filmteknik og digital teknik er vist nedenstående.

Desuden er anført doser for Scanora 3D-udstyr i henhold til John Ludlow, North Carolina School af Dentistry, fra dec 2008.

Optagelse 1990 film 2008 film 2009 digital.
  • Afrundede effektive gennemnitsdoser
  • Panoramaoptagelse 20µSv 40µSv 30µSv
  • CBCT 70µSv
  • Scanora 3D
  • Panoramaoptagelse 13µSv
  • CBCT – FOV 6 x 6 cm 29µSv
  • CBCT – FOV 7,5 cm x 10 cm 74µSv
  • CBCT – FOV 7,5 cm x 14,5 cm 78µSv
Litteraturliste:
  • Skov SJ: Den danske befolknings strålebelastning ved dentomaksillofaciale røntgenundersøgelser.PH.d. – afhandl. Københavns Universitet; 2001
  • Ludlow JB, Davies-Ludlow LE, Brooks SL, Howerton WB. Dosimetry of 3 CBCT devices for oral and maxillofacial radiology:CB Mercuray, NewTom 3G and i-CAT. Dentomaxillofac Radio. 2006; 35: 219-26
  • Guerro ME, Jacobs R, Loubele M, Schutyser F, Suetens P, van Stenberghe D.State-of-the-art en cone beam CT imaging for preoperative planning of implant placement.Clin. Oral Invest 2006; 10: 1-7
  • Ludlow JB, Davies-Ludlow LE, White SC.Patient risk related to common dental radiographic examinations.The impact of 2007 International Commission on Radiological Protection recommendations regarding dose calculation. J Am Dent Assoc 2008; 139: 1237- 43
  • Ludlow JB, Ivanovic M. Comparative dosimetry of dental CBCT devices and 64-slice CT for oral and maxillofacial radiology. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol Endod 2008; 106: 106-14
  • Angelopoulos C, Thomas S, Hechler S, Parissis N, Hlavacek M. Comparison between digital panoramic radiography and cone-beam computed tomography for the identification of the mandibular canal as part of presurgical dental implant assessment. J Oral Maxillofac Surg 2008; 66: 2103-5.
  • Friedland B, Donoff B, Dodson TB. The use of 3-dimensional reconstructions to evaluate the anatomic relationship of the mandibular canal and impacted mandibular third molars. J Oral Maxillofac Surg 2008; 66: 1678-83.
  • Macleod I, Heath N.Cone-beam computed tomography (CBCT) in dental practice. Dent Update 2008; 35: 590-8.
  • Roberts JA, Drage NA, Davies J, Thomas DW. Effective doses from cone-beam CT examintions in dentistry. BR J Radiol 2009; 82: 35-40.
  • Suomalainen A, Kiljunen T, Käser Y, Peltola J, Kortesniemi M. Dosimetry and image quality of four dental cone beam computed tomography scanners compared with multislice computed tomography scanners.Dentomaxillofac Radiol 2009; 38: 367-78.
Vejledningerne er gældende for henvisninger til:

Colosseumklinikken Kongens Nytorv
Østergade 1
1100 København K